Yggdrasil er oprettet som en fond (også kaldet stiftelse), hvilket blandt andet betyder, at vi ikke skal lave økonomisk overskud, og eventuelt overskud bruges på at forbedre stedet for de unge.
Vi har derfor ikke et mål om at akkumulere overskud eller tjene penge på at drive opholdssted – vi vil bare gerne drive et velfungerende opholdssted og gøre det, vi er bedst til.
En fond består af en bestyrelse med en formand i spidsen. Det er bestyrelsen, der ejer Yggdrasil og det er også bestyrelsen, primært formanden, som lederen skal referere til.
De vigtigste beslutninger træffes af bestyrelsen og ledelsen i fællesskab.
Ledelsen refererer til bestyrelsen og udøver den daglige ledelse og drift af opholdsstedet.